En kampagne fra American Eagle har sat USA i kog; og giver samtidig et meget godt billede på nutidens ufattelig splittede USA. Beskyldninger om hvid nationalisme, fascistiske tendenser og endda nazisme er fløjet rundt – også på såkaldt seriøse medier – og har med ét gjort American Eagle til et af de mest omtalte og omdiskuterede brands i USA.
Kort fortalt hyrede firmaet den unge og populære skuespiller Sydney Sweeney, der med sit blonde hår, særdeles kvindelige former og smukke udseende lå iført jeans – i lettere udfordrende positioner – og talte om, at ” she has good jeans”. Denne leg med ord (jeans og genes lyder stort set ens på engelsk) er markedsføringssloganet.
Ret meget dybere er reklamen sådan set ikke, og ret meget mere burde der følgende heller ikke være at sige derom. Men så problemfrit skulle det det selvfølgelig ikke udspille sig i vor besynderlige nutid. Kampagnen blev søsat i den sidste uge af juli; og inden nogen havde nået at se sig om, vrimlede det med rasende kommentarer og anklager fra det altid årvågne woke-segment på de sociale medier, der hurtigt blev enig med sig selv om, at American Eagle med deres kampagne i virkeligheden reklamerede for racerenhed og endda den nationalsocialistiske teori om eugenik (racehygiejne) og forsøget på at ”forædle” den tyske befolkning. Sydney Sweeney blev følgende også hurtigt stemplet som nazist; beviset herpå skulle så være, at hun både er hvid, lyshåret og blåøjet.
At sådanne beskyldninger overhovedet kan få luft under vingerne, fortæller egentlig en ganske præcis historie om nutiden – og de mere og mere vanvittige segmenter, der dominerer den offentlige diskurs. Og det er interessant at tænke på – om end let at glemme – at det kun er omkring halvandet årti siden, hele verden slog sig på lårene af grin, når svenskerne eller de skøreste og mest venstrerabiate segmenter i universitetsmiljøerne fandt på lignende ting at beklage sig over. Ingen andre tog det på nogen som helst måde alvorligt.
American Eagle-kampagnen bruger helt klassiske salgstricks; smukke kendisser, seksuelle undertoner og humor – og minder i sin egenart om utallige andre kampagner i 90’erne og 00’erne. Fra en tid, inden verden gik fra forstanden i overdreven krænkelsesparathed. Den er helt grundlæggende, hvad reklamer plejede at være. Attraktive fotomodeller, der med glimt i øjet sælger et produkt – den underbevidste implikation er så, at man ved at købe varen bliver så smuk som hende; eller kan få fat i sådan én som hende. Dette er ikke raketvidenskab, blot hvad man i USA ville kalde Advertising 101.
De seneste 10-15 har tingene forandret sig til ukendelighed. Hele den politisk korrekte woke-pøbel har overtaget firmaernes reklameafdelinger og gennemtrumfet sære modefænomener som ”body positivity”, altså at bruge overvægtige og utrænede modeller til at posere for f.eks. undertøj og sportstøj.
Eftersom firmaerne grundlæggende ønsker at tjene penge, tør man også antage, at disse kampagner har været tænkt som effektive og virkningsfulde. Denne illusion har ved første øjekast virket tillokkende; således har ikke alene de førende meningsdannere på SoMe og de egentlige medier hyldet det ubetinget. Man har endvidere hentet rigeligt med pluspoints på det mærkelige DEI-scoresystem, der har gennemsyret alle større virksomheder i den vestlige verden de sidste 10-15 år.
Mere og mere tyder dog på, at det hele har været bygget på rene luftkasteller. For firmaerne har ikke alene kraftigt overvurderet den politiske korrekte goodwills evne til at kunne omsættes til indtjening; man har også med sine moralsk belærende pegefingre jaget en stor del af sit tidligere kundegrundlag væk. De økonomiske resultater heraf begynder har for alvor begyndt at vise sig de seneste år – om end nogle har dummet sig betydeligt mere end andre.
Ikoniske amerikanske modeblade som Victoria’s Secret og Sports Illustrateds blandt unge mænd meget populære Swimsuit Edition portrætterede pludselig svært overvægtige modeller; og ikke overraskende smadrede det deres salgstal i en sådan grad, at bestyrelserne hurtigt fyrede alle involverede i kampagnerne og vendte tilbage til normalen.
Nike dummede sig også voldsomt, da de ubegribeligt nok hyrede Dylan Mulvaney (samme mand og påståede kvinde, som ølmærket Bud Light fuldstændig fik destrueret deres brand med i et katastrofalt reklamestunt i 2023) til at reklamere for sportstøj til kvinder – herunder endda utroligt nok bh’er.
Helt tosset blev det i 2024, da det ikoniske engelske bilmærke Jaguar lancerede den mest absurd woke reklamekampagne, verden vel nærmest nogensinde har set – i et desperat forsøg på at relancere sig selv, da deres salgstal gennem en årrække lige så stille var faldet. Det bizarre forsøg på re-branding blev helt fortjent hånet over hele internettet; og ingen andre end genierne i Jaguars (nu afskedigede) marketingsafdeling var det mindste overraskede, da kampagnen ikke alene slog fejl, men også lykkedes med at ødelægge den ene unikke fordel, bilmærket havde: at Jaguar var ubrydeligt forbundet med den stilfulde engelske overklassegentleman – og simpelthen emmede af cool stil og klasse. Salget er da også faldet med utrolige 97 % siden, hvilket i bilindustrien stort set kan oversættes til game over.
Heldigvis synes noget på det sidste at have ændret sig. For American Eagle har oplevet en ganske bred støtte fra ikke blot Donald Trump og andre ledende politikere (primært republikanere), men også fra store dele af den amerikanske presse. Firmaets aktier er da også følgende fløjet i vejret og på kort tid blevet mere end 20% mere værd; hvilket omsat til pengeværdi er et sted mellem 400 og 600 mio. dollars.
Historien med et dansk mediespind
De kulturelle diskursvinde synes altså i færd med at skifte i USA. Noget sådant gælder dog naturligvis ikke for den altid forudsigelige og fuldstændig enøjede danske presse, som også de seneste uger har interesseret sig for historien. Disse har stort set enstemmigt kaldt American Eagles kampagnen for ”kontroversiel”. Og i mange tilfælde endda ukritisk viderebragt de mest absurde anklager mod den.
Danske journalister har som altid fejllæst hele debatten. I Jyllandsposten d. 4. august beskriver journalisten Carolina Kamil balladen om American Eagle; og det lykkes hende følgende at udlægge det som en orkestreret MAGA-kampagne, altså at Trump og hans folk på en eller anden måde skulle stå bag det hele. Det er svært i denne artikel at fremlægge de utallige grunde til, at Kamils påstande simpelthen ikke giver mening – men hun kværner skamløst afsted med den (i en avis, der engang var at betragte som seriøs og nogenlunde fornuftig). Hun forklarer endvidere, at den amerikanske woke-venstrefløjs fuldstændig sindssyge reaktion på reklamekampagnen faktisk slet ikke fandt sted. Denne blev, ifølge hende, simpelthen opfundet af Trumps folk, så de havde ny ammunition at bruge mod venstrefløjen.
Utroligt nok er flere andre danske medier hoppet med på denne vogn og kørt den samme totalt opdigtede historie – altså de samme danske medier, der konstant raser over, hvad man kalder Trumps konspirationsteorier. Herunder David Trads i sin ugentlige podcast, der endnu engang blot udlægger sin egen evne til at misforstå alt i amerikansk politik og kultur.
Så sent som d. 12/8 beskriver Tv2’s Peter Møller i en artikel om Sydney Sweeney-kampagnen, hvordan diskussionen følgende har været til Trumps fordel. Og han mere end antyder derefter, at Trump-folkene har håndplukket nogle få, skøre indlæg fra mindre kendte woke-influencere; og så oppisket det hele til en mediestorm i et glas vand. Ifølge journalisten, der her citerer en amerikansk demokratisk analytiker, har man ”jo blot fundet 13 teenagere på TikTok og så gjort det til en to uger lang nyhedshistorie”.
Det er ganske utroligt, hvorledes de danske ”USA-eksperter” konstant formår at fordreje tingene – der er her enten tale om bevidst ensidige fordrejninger eller total uvidenhed. For man ignorerer fuldstændig det faktum, at den politisk korrekte mediestorm bragede afsted i dagevis fra utallige steder, inden nogen overhovedet begyndte at tage til genmæle. Og i den forbindelse bragtes historien også – i et kritisk lys mod American Eagle og Sweeney – i flere af de store demokratisk-lænende legacy media i USA. Først da tingene havde nået et helt vanvittigt niveau, begyndte modreaktionerne, bl.a. fra Trump og de konservative meningsdannere, at komme.
At Trump drager fordel heraf, fordi det endnu engang udstiller woke-segmentets ubegribelige mangel på realitetssans, kan venstrefløjen jo kun bebrejde sig selv. Som den nu tidligere demokrat, studieværten Bill Maher, udtrykte det i sit talkshow for nylig, så er venstrefløjens (hvilket desværre stort set efterhånden fint beskriver Det Demokratisk Partis ledelse) reaktion på reklamekampagnen et præcist eksempel på, hvorfor demokraterne konstant taber valg; og også fremover vil gøre det, hvis de ikke markant ændrer kurs. De skubber stort set alle fra sig – herunder den helt almindelige vælger, der formentlig blot værdsætter igen at se en smuk, ung kvinde i en klassisk reklame.
Der er næppe tvivl om – selvom de danske medier ikke helt har opdaget det – at kritikerne af Sydney Sweeney og American Eagle har tabt dette slag. De politisk korrekte har simpelthen scoret et gigantisk selvmål; og mange flere firmaer vil givet ligesom American Eagle søge tilbage mod mere klassiske kampagner. Dem, der har bevist deres værd i årtier.
Tingene er faktisk gået så grelt for de krænkelsesparate, at flere konservative meningsdannere har erklæret, at ”woke nu er dødt – Sydney Sweeney slog det endeligt ihjel!”
Helt dertil er vi nok ikke nået endnu, kulturkrigen er endnu i fuld gang; men her er da tale om et stort skridt i den rigtige retning. Måske det alligevel lysner af håb i den vestlige verdens grå horisont.
Anders Næsby, august 2025
Tilføj kommentar
Kommentarer