Svindel i Minnesota

Der er i USA for alvor kommet fokus på delstaten Minnesota; og ikke for det gode. Med Trump-administrationens sensationelle operation og tilfangetagelse af en statsleder i Venezuela som en mulig undtagelse har ingen enkeltsag da heller fyldt mere i amerikanske medier de seneste uger end optrævlingen af den udbredte svindel med offentlige midler – bl.a. allokeret til læring for børn og unge – blandt den efterhånden store population af somaliere i Minnesota, især i de såkaldte ”tvillingebyer” St. Paul og Minneapolis.

Historien har egentlig gryet i årevis, men voksede pludselig eksponentielt i de sidste dage af 2025, navnlig efter at en meget interessant videodokumentar begyndte at florere på sociale medier.

Sagen er da også både opsigtsvækkende og forargelig; og dertil kommer, at man med blot overfladisk neddykning i de mange aspekter sidder tilbage med en klar fornemmelse af, at der indtil videre kun er ridset i overfladen – og at langt værre detaljer kan og snart vil blive afsløret. At det allerede har væltet flere magtfulde personer, herunder Minnesotas guvernør Tim Walz, fortæller ganske tydeligt, hvor alvorligt hele affæren er.

Det var den unge, selvstændige journalist og konservative SoMe-berømthed Nick Shirley, der d. 26. december 2025 fik sagen til for alvor at rulle i offentligheden. Han lagde her en video op på bl.a. Youtube og Twitter, hvor han i dag- og åbningstimerne på en helt almindelig arbejdsdag (tirsdag d. 16/12), sammen med den ældre herre David Hoch (som i årevis har gravet i denne historie), tog rundt på forskellige lokationer i Minneapolis, der står opgjort som dagpleje- og læringscentre for børn; og derfor modtager ganske generøse offentlige midler.

Shirleys påståede formål på disse steder var at indskrive eller opskrive sin fiktive søn ”Joey” til disse ”day care centers” – men overalt mødte han enten låste døre, sorttonede ruder eller utvetydige afvisninger fra somaliske borgere. Og bemærkelsesværdigt hurtigt dukkede vrede somaliske mænd op på stederne og truede de to besøgende til at forsvinde.

Der gik ikke længe, inden historien totalt eksploderede i medierne, sociale såvel som mainstream. Siden har unge Nick Shirley været en af de mest omdiskuterede og interviewede personer i USA; og har efter sigende modtaget utrolige mængder af såvel ros som kritik og endda deciderede trusler, alt efter politisk ståsted fra afsenderen. Og er, med eller mod sin vilje, nu blevet en del af landets stadig mere forråede politiske skyttegravskrig.

Det skal her kort nævnes, at han reelt ikke som sådan har gravet historien frem selv; han stod først og fremmest på skuldrene af grundigt og systematisk arbejde af en lang række andre undersøgende journalister, jurister og privatborgere gennem flere år. Der har i den forbindelse tilmed kørt flere sager om anmeldt svindel i netop det somaliske befolkningssegment i Minnesota.

Alligevel fortjener Shirley kredit for gennem sin SoMe-indflydelse faktisk at udbrede historien til et massivt publikum; og hertil for alvor at fange opmærksomheden fra de store nationale medier i USA, der indtil videre mest har ignoreret eller overset skandalen.

Hans omkring 45 minutter lange indslag skulle således allerede være set over 150 mio. gange; og har tilmed vundet sig opmærksomheden blandt nogle af de mest indflydelsesrige og magtfulde mennesker i USA.

Ifølge Shirleys egne opgørelser – baseret på de ”fundings”, de besøgte steder havde modtaget fra det offentlige system i Minnesota de tre foregående år – afsløredes der blot denne ene dag svindel for omkring 110 mio. dollars. Står tallene til troende, må man også antage, at her kun er tale om den øverste synlige top at et meget stort og massivt isbjerg af systematisk svindel

Svindelen synes også at have været så åbenlys, at man i det offentlige system i Minnesota må have været enten inkompetente eller håbløst naive. Det synes således også blandt de mange borgere på gaden, der interviewes herom, at have været en offentlig hemmelighed i årevis, at noget helt afsporet foregik i ”læringscentrene”.

I et af indslagets mest tragikomiske klip besøger Shirley et af disse steder, hvor der over indgangen på en aflåst dør til endnu en mørk lagerbygning hænger et skilt med ordene ”Quality Learing Center” – bagmændene har således været sløsede nok til at stave ordet learning (altså ”læring”) forkert. Og ingen Minneapolis-borgere med deres daglige gang i nærheden af dette farceagtige læringscenter husker nogensinde at have set børn gå ind eller ud derfra.

Politiske og økonomiske konsekvenser

På overraskende kort tid har hele sagen fået virkelige og følelige konsekvenser. Ikke alene har pressen på begge sider af det politiske spektrum nu for alvor rettet søgelyset mod svindelen i Minnesota – om end dele af den demokratisk-venlige presse endnu og stadig mere desperat prøver at frame det som MAGA-bevægelsens ondsindede mistænkeliggørelse og stigmatisering af hårdtarbejdende somaliere – og er påbegyndt deres egen mere uddybende undersøgelser af, hvor dybt problemerne reelt stikker.

Ydermere har det ført til flere anholdelser og anmeldelser – og i hvert fald ét meget markant politisk fald. Faktisk den mest markante politiker i delstaten, guvernøren Tim Walz. Denne mand som, hvis det da var lykkedes for Kamala Harris at vinde præsidentvalget i 2024, nu ville have været USA's vicepræsident, er derfor på bemærkelsesværdigt kort til gået fra de største højder til det ultimative politiske fald.

De danske USA-korrespondenter har kun modstræbende beskrevet denne historie, der ellers fylder utrolig meget i amerikanske medier; og når det er sket, er det naturligvis kun med den vanlige framing af, at historien ikke har noget på sig og udelukkende er Trump-opspind.

Tv2’s første artikel herom i begyndelsen af december bar således titlen ”Trump har udset sig en ny fjende – læringscentre for børn”, mens den opfølgende nogle uger senere – da sagen og afsløringerne for alvor tog fart i USA – bar titlen ”Videoen om ”falske” børnehaver tænder ild under skandale i USA”.

Hvorfor man har valgt at sætte det for artiklen så centrale ord falske i gåseøjne, ved vist kun Tv2’s redaktion. For der er objektivt set næppe nogen tvivl om, at dette er præcist, hvad de er.

Begge Tv2-artikler gør deres bedste for at udlægge det hele som en storm i et glas vand; og mere end antyde, at Nick Shirley ikke alene er groft manipulerende, men også er i lommen på Trump og MAGA-bevægelsen.

Der er da heller ingen tvivl om, at Shirleys egne politiske sympatier klart går i denne retning; men derfor behøver afsløringerne jo ikke være forkerte. Og det er da også i den forbindelse interessant, at stort set alle større medier og efterforskere – herunder FBI – nu graver seriøst i sagen; og hele tiden finder både beløb og systematisk svindel, der er langt større end det, der kommer frem på føromtalte videoindslag.

Når selveste guvernøren ovenikøbet meddeler sin afgang efter end embedsperiode – efter for blot få måneder siden at have forsikret om, at han bestemt gik efter genvalg – så er det svært at tolke som ret meget andet end en klar indikation om, at det værste langt fra er kommet for dagens lys.

Det viser sig følgende, at svindelen trækker tråde langt op i delstatens politiske ledelse; som alene ud fra de midlertidige afsløringer fremstår som enten ubegribeligt naive eller måske endda medskyldige. Således er der kommet flere afsløringer af, at bekymrede borgeres anmeldelser fra op mod et årti tilbage et blevet syltede – og at man i mange tilfælde blot har givet en luftig advarsel, hvorefter ”læringscenteret” har foretaget et simpelt navneskift; og startet svindelen forfra (i mange tilfælde endda fra samme adresse).

Det interessante spørgsmål er så, hvor højt op i systemet ansvaret herfor kan og skal findes. For selvom der helt sikkert er papirnussere og sagsbehandlere i bystyret, der ikke ligefrem har været deres opgave voksen, så er der også stærke indikationer på, at nogen højere oppe – fra Minneapolis-borgmesteren Jacob Frey til delstatsguvernøren Tim Walz – har holdt hånden over det. Måske fordi man i det demokratiske parti anno 2025 har umådeligt svært ved at få sig til at rette en kritik af en samlet ”undertrykt” etnisk gruppe som den somaliske; og derved måske lave en indirekte indrømmelse over for den politiske fjende republikanerne i et af de mest betændte debatemner i USA.

En sådan logik er beklageligvis meget realistisk i den amerikanske nutid. Problemet for de mange demokratiske politikere, der på række har stillet sig op og forsvaret somalierne i denne sag, er så, at de har en umådeligt dårlig sag at forsvare. Folk er rasende over svindel med skattemidler afsat til godgørende formål; og det gælder også store dele af de demokratiske vælgere.

Det var i den forbindelse ganske absurd at følge Tim Walz’ tale d. 5. januar 2026; den hvori han annoncerede, at igangværende periode bliver hans sidste. Baggrunden herfor er utvivlsomt afsløringerne – og de, der givet snart kommer – men alligevel stod han gennem hele sin tale udelukkende og kritiserede Trump-administrationen. Her er det vigtigt at huske, at selvom præsidenten bestemt har kommenteret sagen – han har det jo med at kommentere de fleste historier – så har hverken han eller nogen i hans administrationen noget at gøre med Walz’ afgang. Historien er gravet frem i Minnesota, og den er umiddelbart et lokalt anliggende.    

Det er siden kommet frem, at læringscentrene ikke er den eneste offentlige kilde, der er blevet udnyttet. Også Medicaid – den største pengepulje til offentlig støtte og hjælp til medicin- og sundhedsudgifter i USA – er kommet i søgelyset. Og også her ringer alle alarmklokker i Minnesota.

En af delstatens Medicaid-programmer bærer titlen Integrated Community Supports – og dette velfærdsprograms udgifter er alene mellem årene fra 2021 til 2024 steget fra 4,6 mio. dollars i 2021 til ufattelige 170 mio. dollars i 2024, altså næsten en 37-dobling på fire år. Store dele af dette beløb er gået til det somaliske segment i tvillingebyerne.

Der tales nu om, at den samlede svindel formentlig overskrider et beløb på 9 mia. dollars; altså en svimlende sum for en delstat, der i indbyggertal nogenlunde minder om Danmark. Og det er vel at mærke ud af et samlet budget for hele området i delstaten til en værdi af omkring 18 mia. dollars. Står tallene til troende, er halvdelen af Minnesotas udgifter til dette område altså forsvundet i lommerne på lyssky svindlere.

At der for længst er gået national politik i sagen, siger næsten sig selv. Ledende politikere fra begge de store partier bruger den til løftestang for at kritisere hinanden. Fra republikanernes synspunkt er det en saftig lignelse for problemer omkring indvandring, offentligt overbrug af skattemidler og demokratiske by- og statslederes uansvarlighed. For demokraterne bruges sagen til at fremholde urimelighederne i at stigmatisere hele befolkningsgrupper – og dertil en kritik af, at republikanerne bruger denne typer eksempler på at splitte landet.

Derved er sagen også – i hvert fald indirekte – kædet sammen med f.eks. ICE-agenternes i demokraternes øjne hårdhændede fremfærd i immigrantkredse, som der bl.a. i Minneapolis har været voldsom kritik af og demonstrationer mod. Den nylige nedskydning af en kvindelig aktivist i netop denne by er således også derved blandet sammen med sagen.

Meget af kampen om pengesvindelen handler således lige nu lige så meget om framingen af temaerne som sagens egentlige detaljer. Og en del af de demokratiske politikere har haft et vist held med at få flyttet narrativet over til en mere generel kritik af republikanernes hårde linje over for indvandrere og demonstranter.

Til gengæld har det knebet noget mere for de, der mere direkte har forsøgt at forsvare Minnesotas somaliere ved simpelthen at påstå, at anklagerne er falske – herunder delstatens egen kongresmedlem Ilhan Omar, som selv har rødder i netop Somalia.

Denne kontroversielle politiker her i årevis bragt sig selv i ilden ved – som et af de mest rabiate medlemmer af den venstreorienterede fraktion af demokraternes kongresmedlemmer kaldet The Squad – at stå ved nogle ret ekstreme synspunkter omkring bl.a. Israel, republikanere og hvide mennesker.

Nu har hun for alvor bragt sig selv i problemer; ikke alene ved sin insisteren på at ignorere og benægte ret åbenlyse facts og bebrejde det hele på ”republikanske løgne”. Men mere alvorligt er det, at de nylige dybdegående undersøgelser af sagens enorme, lyssky pengestrømme er begyndt at indikere, at nogle af midlerne også kan sættes i forbindelse med Ilhan Omar selv og hendes nærmeste (flere i hendes familie har været anklaget og dømt i en række andre sager).

Er der hold i dette – og det skal her retfærdigvis siges, at vi endnu blot er på injuriestadiet – kan det blive meget alvorligt for dette kendte og kontroversielle demokratiske kongresmedlem.

Hvorvidt det når dertil for Omar, er indtil videre uklart. Det er det til gengæld ikke, at hele sagen ruller videre – og formentlig med eskalerende styrke vil føre til faldet for en del flere både ukendte og kendte navne i Minnesota. For en låge er åbnet til en lyssky side af Minnesota, som de færreste af delstatens borgere anede eksistensen af. Og det ser ikke kønt ud.

Anders Næsby, januar 2026