Tirsdag d. 4. november 2025 blev en overraskende god dag for et demokratisk parti, der ellers ikke har haft meget at glæde sig over på det seneste.
Siden det traumatiske valgnederlag for Kamala Harris mod Donald Trump har partiet haft mere end svært ved at samle sig om noget som helst; og da slet ikke om en bare nogenlunde fast politisk kurs. Man har været svækket af interne kampe mellem de traditionelle, midtsøgende demokrater og den stadig mere højlydte og primært unge fraktion i partiet, der ikke kan få det yderligtgående nok. Ligeledes har man, grundet sin nærmest religiøse tilbedelse af race- og DEI-doktrinerne, simpelthen ikke villet erkende – eller overhovedet diskutere – om Harris gjorde noget som helst forkert i valgkampen. Som sort kvinde, og dermed rigeligt med offerpoint, har hun stort set været hævet over kritik. Af samme grund har partiet ganske enkelt ikke lært noget af valgkampen; og blot fortsat ad den samme og ret håbløse kurs.
Det stod derfor ikke skrevet i stjernerne, at en kold og grå uge 45 i november skulle byde på en overordentlig stor og positiv overraskelse for det vingeskudte parti. Men det var præcis, hvad der skete tirsdag d. 4/11.
Her afholdtes en del forskellige valg på tværs af USA. Nogle var fastlagte og længe forberedte (f.eks. det meget omtalte borgmestervalg i New York City, der i byen traditionelt altid afholdes første tirsdag i november ét år efter det foregående præsidentvalg). Andre var specialvalg i forskellige counties eller kongresdistrikter, der af forskellige grunde var planlagt til afholdelse her (f.eks. hvis den siddende repræsentant var død eller havde trukket sig).
Dertil kom to særdeles imødesete guvernørvalg i staterne Virginia og New Jersey (en del stater holder guvernørvalg samtidig med præsidentvalgene; det er dog suverænt noget, staterne selv beslutter). Og dertil valg til disse delstaters egne lovgivende forsamlinger.
Det klart mest omtalte af de ovennævnte valg – i den amerikanske presse såvel som den danske – har været borgmestervalget i New York. Når et borgmestervalg kan fylde så meget, kommer det sig naturligvis af, at byen er USA's største, både hvad angår størrelse, økonomi og produktion. New York er, og dette er i nogen grad korrekt, kaldt det bankende hjerte i USA's økonomi. Ligeledes har byen en uvurderlig kulturel betydning for USA. Og det har også historisk været den vel eneste by i USA, hvor vi også i Danmark har kendt navnet på den siddende borgmester. Af kendte navne i nyere tid kunne man f.eks. nævne Rudy Giuliani og Michael Bloomberg.
En nogenlunde succesfuld borgmesterperiode i byen har således også været et springbræt til større poster, såsom præsidentvalgene, simpelthen fordi man bliver et kendt navn på landsplan.
At der denne gang har været om muligt endnu større fokus skyldes først og fremmest den kandidat, der lidt overraskende vandt sit parti, demokraternes, kandidatur: Den blot 34-årige selverklærede socialist Zohran Mamdani. Denne mand med rødder i Uganda tilhører den mest ekstreme del af den nye venstrefløj i partiet; og har derfor været stærkt omdiskuteret.
Kritikken af ham er ikke alene kommet fra republikanerne – denne var i øvrigt kommet mod enhver demokratisk kandidat alligevel. Men også, især i begyndelsen, fra brede dele af det demokratiske etablissement. Her frygtede man, muligvis med rette, at man kunne score et gigantisk politisk selvmål i partiet ved at stille med en kandidat, der er en ekstrem og rabiat version af alt, hvad partiet har været kritiseret for gennem det seneste årti.
Mamdani har ikke alene en økonomisk og samfundsmæssig tilgang, der bedst kan beskrives som socialistisk – hvis ikke ligefrem kommunistisk. Dertil tilslutter han sig fuldt ud de mest udskældte af demokraternes dårlige ideer gennem den seneste mange år; DEI, defund the police, tilslutning til ideen om utallige og skiftende køn og øget immigration (også af illegale immigranter).
Flere demokratiske sværvægtere og donorer har således frygtet, at Mamdani – om han skulle blive valgt – kunne blive en poster boy for republikanernes angreb til valgene de næste mange år, også langt ud over bare New York. Alt det til trods lykkedes det Mamdani at modstå presset og vinde sit partis kandidatur. Derpå skulle den så at sige blot føres i mål derfra.
Om der overordnet set skal vælges moderate eller yderligtgående kandidater, har som et spøgelse hvilet over demokraterne gennem flere år. Og måske især efter det forsmædelige valgnederlag i november 2024. For i og med at en stadig mere rabiat og konfrontatorisk bevægelse har overtaget partiet, har der også været en tendens til at vælge stadig mere venstreorienterede kandidater. Disse begejstrer de mest åbenmundede græsrødder og kan derfor langt nemmere præsentere skarpe slogans og one-liners. Men problemet er, at en kandidat også gerne skal kunne appellere til de brede masser. Især når det gælder de helt store valg på tværs af USA.
I byen New York er der en del flere registrerede demokrater end republikanere, og partiets kandidat vil derfor stå med virkelig gode chancer i selve valget. Denne gang var valgkampen dog en kende mere uforudsigelig af flere grunde; ikke alene havde Mamdanis ret yderliggående holdninger en risiko for at støde ellers sikre vælgere fra sig. Dertil kom også, at den tidligere demokratiske minister, og søn af en tidligere New York-borgmester, Andrew Cuomo stillede op som uafhængig kandidat. Og derfor havde potentiale til at tage mange af de mere midtsøgende demokratiske stemmer.
Også republikanerne havde en kandidat, Curtis Sliwa, der dog ikke blev spået mange reelle chancer for at vinde; og som helt usædvanligt og noget ydmygende under valgkampen blev opfordret af mange fra sit eget parti til at trække sig og erklære sin støtte til Cuomo – simpelthen for at undgå, at Mamdani skulle blive borgmester.
Det nægtede han og insisterede i stedet på, at han kunne vinde; det var der bare ikke mange, der virkelig troede på. Valgresultatet viste da også efterfølgende, at han blot fik lidt over 7 % af byens stemmer (hvilket var endnu ringere end de ca. 10 %, de fleste målinger havde spået).
Cuomo klarede sig noget bedre og endte på 41,6 %, mens vinderen Mamdani fik 50,4 %. En ved første øjekast ganske klar sejr – men som under overfladen også gemmer en masse problemer for den nye borgmester. Ikke alene fik de to andre kandidater tilsammen stort set lige så mange stemmer – i en by, der er langt overvejende demokratisk – men der kommer dertil næsten uoverskuelige problemer for en mand, der har lovet stort set alt til alle grupper i sin valgkamp; og som umuligt kan indløse ret mange af disse løfter. Alt fra gratis offentlig transport til billige boliger til alle, gratis uddannelse og yderligere nedskæring af politistyrken har været luftet. Og mange af hans begejstrede vælgerskare vil blive slemt skuffede, når de opdager, at disse utopiske tiltag ikke bliver realiteter.
På sigt kan Mamdani sagtens vise sig at blive så stort et problem for et demokratisk parti, der stadig kæmper med at genvinde amerikanernes tillid på landsplan, at valgresultatet faktisk er en politisk fordel for republikanerne.
Det samme kan dog på ingen måde siges om udfaldet af de to guvernørvalg. I New Jersey sejrede demokraten Mikle Sherill med 56,4% af stemmerne mod republikaneren Jack Ciattarellis 43%. De mest optimistiske republikanere havde ellers håbet på en overraskende sejr i en stat, der traditionelt har været demokratisk, men som de senere år er blevet stadig tættere. Det endte ikke desto mindre i en relativt klar sejr; som måske alligevel ikke var så overraskende.
Virginia er til gengæld svært bekymrende for republikanerne. Denne stat er gået snævert til demokraterne ved de seneste præsidentvalg, men regnes ellers normalt blandt de eftertragtede swingstater. Tilmed var det netop i Virginia, at den republikanske græsrodsbevægelse startede for nogle år siden blandt forældre, der rasede over delstatens skolers indoktrinering omkring flydende køn og LGBTQ-politik; håbet for republikanerne var derfor, at Virginia var i færd med at forvandle sig til endnu en ”rød” stat.
Sådan skulle det bare slet ikke gå. Ikke alene vandt demokraten Abigail Spanberger en klar sejr over republikaneren Winsome Earle-Sears (57,2% mod 42,6%) – men dertil kommer, at demokraterne gik markant frem i samtlige valgdistrikter. I delstatens lovgivende forsamling sidder nu et klart demokratisk flertal, som har mulighed for at køre partiets politik rent igennem uden den store modstand fra en vingeskudt republikansk opposition.
Som en yderligere ydmygelse af republikanerne vandt demokraten Jay Jones en sejr i valget om at blive Virginias nye Attorney General (en form for rigsadvokat på delstatsniveau). Og det på trods af, at Jones under den ophedede valgkamp blev udsat for stor kritik efter en række pinlige sms’er, hvori han havde erkendt at glædes ved tanken om, republikaneres børn skulle dø!
Den slags ville tidligere have markeret enden på en politisk valgkamp i landet. Men i et nuværende USA, hvor den hadefulde splittelse er så markant, afholdt det altså ikke demokraterne i at stemme på ham.
Der analyseres efter valgresultaterne på livet løs i den amerikanske presse. Og selvom man altid skal tage by- og delstatsvalgresultater med et vist gran salt, når det kommer til det nationale – alle lokale valg har deres egne historier og interne logik – så er det svært at komme uden om, at man i Det Republikanske Parti må stå meget bekymrede tilbage. Hvedebrødsdagene fra november 2024 er endegyldigt forbi; og står især Virginia-resultaterne til troende som et billede på en generel tendens, så kan der være nye vinde på vej i USA.
Republikanske meningsdannere havde ellers talt om næste års kongresvalg – det såkaldte midtvejsvalg – som værende en reel mulighed for endegyldigt at tvære demokraterne ud. I stedet bør de nu i alvorlig grad bekymre sig om at forsvare det spinkle flertal i begge kongressens kamre.
Demokraterne har stadig mange problemer at løse – herunder en fælles linje og kandidater, der kan appellere til en bredere del af befolkningen – men det er som om, amerikansk politik lige pludselig igen er blevet mere jævnbyrdigt. Og der er spændende år i vente for verdens mægtigste land.
Anders Næsby, november 2025
Tilføj kommentar
Kommentarer