Den danske presse har i sin USA-dækning de seneste ca. tre uger nået et journalistisk lavpunkt, vi selv ikke på SpotOnUSA.dk faktisk helt troede, man kunne nå.
Det startede for omkring 20 dage siden, da flere danske medier brillerede med at erklære Donald Trump for død! Det kom sig vist nok af, at den ellers meget tilgængelige og offentlige præsident for en gangs skyld ikke havde vist sig foran kameraer i omkring 24 timer. Det fik følgende journalister i de danske medier – herunder i flere af de store dagblade – til at videregive en konspiratorisk fortælling, fuldstændig uden hold i facts eller troværdige kilder af nogen art, som vist nok endda havde sin oprindelse på det verdensfjerne sociale medie Reddit.
Denne bizarre historie viderebragtes altså af de selvsamme danske mediefolk, der frelst og bedrevidende har raset over, når konspirationsteoretiske amerikanske politikere (og her mener danske journalister altid udelukkende republikanerne) fremturer med ”ikke-faktuelle løgne”. Og ja, det er også de samme journalister, der gennem fire år ingen problemer havde med, at Joe Biden ofte ikke viste sig i ugevis – og som ignorerede de åbenlyse demenstegn og lod som om, den 46. præsident var skarp som en kniv og frisk som en havørn.
Tv2’s analytiker Mirco Reimer-Elster – der ind imellem faktisk har noget fornuftigt at sige om amerikansk politik – holdt da heller ikke kritikken af sine danske kolleger tilbage i et indlæg i JP d. 6/9, hvor han ret direkte kaldte spredningen af denne absurde historie for pinlig for den danske journaliststand.
Til held for de danske journalister glemtes enhver omtale af denne pinlige klovnehistorie fuldstændig sent om aftenen dansk tid d. 10. september, da historien breakede om det brutale drab på det konservative ikon Charlie Kirk.
Denne sensationelle nyhed førte beklageligvis til, at den danske mediestand hurtigt nåede imponerende nye lavpunkter af nonsens. For man nåede ikke ret længe at formidle fakta om det brutale mord, inden de danske mediefolk begyndte at frame historien i andre retninger.
Den oprigtige vrede og forargelse over drabet i konservative kredse i USA – herunder såvel præsidenten som en lang række meningsdannere, der personligt kendte Charlie Kirk – fik man på imponerende kort tid igen drejet over til at handle om, hvor dum og ond Donald Trump er.
Indledningsvis startede man dette narrativ med at så tvivl om republikanernes og Trumps anklager mod venstrefløjsvolden, efter det stod klart, at den 22-årige, rabiate trans-aktivist Tyler Robinson var anholdt for drabet.
De seneste år har ellers ganske klart vist, både i USA og Europa, at den politiske vold stort set udelukkende kommer fra venstrefløjen. Dertil kommer gerningsmandens helt tydelige og beviseligt klare venstrefløjspolitiske motiv; noget, der står mere og mere utvetydigt klart, jo mere de lokale myndigheder i Utah og FBI graver i sagens detaljer.
På trods af dette har en alt for lang liste af danske journalister – blandt andre Carolina Kamil (JP), Lotte Mejlhede (Tv2) og Jacob Heinel (Berlingske) – den seneste tid leveret absurde, fordrejede nonsens-historier. Alle disse danske ”USA-eksperter” har på hver sin måde påstået, at man stadig ikke anede noget om gerningsmandens politiske motiv. Og tilmed mere end antydet, at gerningsmanden Robinson vist i virkeligheden var MAGA-republikaner; som følgende skulle have dræbt MAGA-ikonet Kirk for ikke at være ekstrem nok…!
Ja, dette absurde vrøvl stod faktisk i flere danske mediers ”analyser”. Det bygger ikke på noget, der blot minder om facts – men florerede et par dage som mere eller mindre opdigtede konspirationsteorier på venstreorienterede sociale medier som Bluesky, Reddit og TikTok. Man får derved også et ganske tydeligt billede af, hvor disse danske journalister får deres inspiration og selekterede kilder fra.
Så sent som lørdag d. 20/9 prøver Jyllandsposten korrespondent i USA, Christian Bigum, utroligt nok igen at så tvivl om Tyler Robinsons politiske motiv ved at kalde billedet af ham ”langt mere tvetydigt, end Trump-administrationen bryder sig om, eftersom flere detaljer kommer frem”.
Bigums artikel og dens konklusioner bringer ikke sensationelle nye facts på bordet. Tværtimod er den en gengivelse af de påstande, den demokratisk-venlige presse i USA forsøgte sig med allerede forrige weekend; og bygger primært på det faktum, at Robinsons hele familie er konservativ. Sidstnævnte er for så vidt korrekt, men det ændrer ikke på, at familien selv har advaret mod hans pludselige forvandling til rabiat venstreorientereret trans-radikalisme, at han beviseligt havde et seksuelt forhold til sin furry fetisch-interesserede trans-roommate, at han på patronerne havde indgraveret ord om at dræbe fascister – og at han i øvrigt både før og efter drabet i beskeder meget klart har skrevet, hvad det drejede sig om. Altså at eliminere en politisk fjende, her i form af Charlie Kirk.
De reelle facts i sagen fortæller en helt anden historie end den, de danske medier så desperat forsøger at sælge. Denne er så tydelig og klar, at selv de demokratiske-venlige medier i USA har måttet bøje sig og lægge de alternative fortællinger på hylden. I stadig flere detaljer har der den seneste uge således tegnet sig et billede af en gerningsmand, der agerede politisk og determineret. Han havde bl.a. skrevet til sin roommate og elsker (den unge mand, der identificerede sig som kvinde), at han ville dræbe Kirk, da han ikke længere kunne udholde dennes ”had”.
Skrivelser mellem de to er også offentliggjort; og synes ved første øjekast ikke at inkriminere roommaten. Det hele er dog skrevet i et underligt og stift sprog. Næsten som om også denne korrespondance er planlagt.
Ydermere er det svært interessant, at der på en chatside for transpersoner i Utah – hvor Robinson erkendte sin skyld efter drabet – tilsyneladende ikke er skrevet noget som helst fra d. 10. september (da drabet blev offentligt kendt) og til aftenen dagen efter, hvor Robinson på selvsamme side erkendte sin skyld.
Til gengæld undersøger FBI i disse dage en del andre trans-chatsider med langt mere aktivitet, hvorpå der i flere af dem, i ugen op til drabet, er blevet skrevet særdeles interessante ting. Bl.a. har flere brugere ytret ting som ”bare vent og se d. 10. september”, ”jeg kan ikke vente til onsdag” og ”store ting er i vente til Kirks rally”.
Nu kan disse udtalelser selvfølgelig referere til noget helt andet. Men det er ikke desto mindre et faktum, at FBI lige nu efterforsker en egentlig konspiration i hele Utahs transkønnede miljø.
Naturligvis er intet af det ovenstående rapporteret i danske medier. Tværtom fortsætter man her med den framing, man ville ønske, var den sande: At Trumps egne støtter af uforklarlige grunde skulle have offentligt henrettet et af sine stærkeste og mest kendte kort.
Kendte og ukendte er blevet fyret efter drabet
Endnu en historie har udviklet sig efter drabet på Charlie Kirk. Og denne historie fylder efterhånden langt mere i de danske medier, der i artikler, radioprogrammer og tv-talkshows vræler, som var det en langt større urimelighed end den brutale, offentlige nedskydning af en kendt debattør.
Temmelig mange mennesker i USA har således mistet deres job, efter at have fejret og jublet på sociale og faktiske medier over drabet. Nogle er ukendte; fra offentligt ansatte, til lærere og ansatte i film- og gaming-industrien. Andre er større og mere kendte navne. Det klart mest omtalte af disse er late night-talkshowværten Jimmy Kimmel.
Denne leverede i sit show mandag d. 15/9 en monolog, hvor han (mod bedre vidende) påstod, at gerningsmanden var MAGA-tilhænger. Derpå leverede han en temmelig usmagelig hån mod Trumps sorg over drabet.
Allerede dagen efter annoncerede hans arbejdsgivere på ABC, at Kimmels show ville blive taget af skærmen øjeblikkeligt. Og derpå brød helvede løs i den vestlige verdens medier…
Inden den videre udvikling beskrives, må selve late night-konceptet kort vendes. Dette er en amerikansk medieinstitution, der engang var blandt de mest sete og elskede tv-programmer i USA.
Konceptet opstod forholdsvist tidligt, men slog for alvor igennem i 1970’erne. Først og fremmest var det legenden Johnny Carson, der gjorde det til en form for folkeeje i USA – og det blev senere videreført med succes af folk som David Letterman, Conan O’Brien og Jay Leno. Der var tale om hyggelig aftenunderholdning i en light hearted tone. Aktuelle emner blev omtalt, og der blev joket med politiske figurer; men altid på en afslappet og lun måde.
De seneste omkring ti år har det ændret sig til ukendelighed. Værter som Colbert og Kimmel har forvandlet deres engang populære satireshows til én lang og hadefuld politisk kampagne mod republikanerne; og især Donald Trump, det absolutte hadeobjekt.
Dette har gradvist, men sikkert, kostet seere i hobetal. Seerne, der var vant til hyggelig og light hearted underholdning, er simpelthen blevet trætte af evindelige ensidige politiske taler. Og har følgende vendt disse shows ryggen.
Problemet er, at værterne stadig har opført sig som – og er blevet betalt som – kæmpestjerner, der ejede tv-verdenen. Seertallene har bare på ingen måde længere kunnet matche denne illusion; og selskaberne bag har sidder derfor med et alt for dyrt og upopulært koncept på hænderne, som de har tabt stadig flere penge på.
Intet af dette synes dog at interessere den danske presse, der som altid insisterer på, at det hele må være Trumps skyld; at præsidenten på en eller anden måde skulle have beordret mediegiganten ABC (og dets moderselskab Disney) at fyre én, der vovede at kritisere ham.
Således skrev JP’s redaktør Bo Heimann i sin leder fredag 19/9 harmdirrende om det, han kalder ”det beskæmmende i, at USA’s medier føjer Trump”. I indlægget skriver han bl.a. følgende: ”To af landets mest kendte talkshowværter skal pludselig væk fra skærmene. Kimmel med det samme, Colbert om et halvt år. Er det bare tilfældigt? Næppe. Det ligner derimod til for veksling, at deres tv-stationer, henholdsvis CBS og ABC, føjer sig for politisk pres fra Trump.”
Ud over det pinlige i at en redaktør fra en af landet fremmeste aviser bruger det sprogligt gyselige og forvrængede udtryk ”det ligner, at…”, må man omkring budskabet heri også påpege, at Heimann helt grundlæggende – som den øvrige danske mediestand – overhovedet ikke har forstået, hvad sagen handler om.
Kimmel blev ikke fyret, fordi han kritiserede Trump eller MAGA-bevægelsen (hvad han og utallige andre i mediebranchen i øvrigt har gjort uafladeligt i årevis) – eller for den sags skyld, fordi han kom med forløjede påstande om, at Kirks drabsmand i virkeligheden skulle tilhøre højrefløjen. Det var ikke engang hans meget upassende jokes om, at Trumps sorg over Kirks drab mindede ham om ”en 4-årig, der sørger over en guldfisk”.
Flere af disse udtalelser var både tåbelige og dårligt timede; men adskiller sig egentlig ikke fra så meget andet, både Kimmel selv og en lang række andre talkshow-værter har sagt om Trump de seneste ti år. Faktisk skal man ikke lede længe i arkiverne hos de demokratisk-lænende legacy media for at finde langt værre og mere perfide udtalelser end Kimmels.
Når Kimmel ret pludseligt og konsekvent fyres nu, skyldes det en kombination af to ting. For det første har ejerne og aktionærerne af de store medieselskaber endelig fået øjnene op for, hvad de nok burde have opdaget for længe siden: At det simpelthen er dårligt for forretningen, når deres populære shows mere og mere politiseres og anvendes til at føre hadefuld retorisk kamp mod Det Republikanske Parti. Altså præcis det, de mange late night-talkshows har udviklet sig til gennem de seneste ti år.
For det andet – og måske vigtigere – har værter som Kimmel og Colbert, delvist som følge af ovenstående, efterhånden mistet så mange seere, at deres voldsomt store kontrakter på ingen måde længere kan retfærdiggøres. F.eks. er det kommet frem, at Colberts show koster medie-konglomeratet CBS omkring 100 mio. dollars om året – hvilket kan undre, med tanke på, det groft sagt bare er en vært i et studie, der interviewer forskellige kendte; omgivet af et simpelt husorkester. Men en stor del af forklaringen kan findes i de vildt overskruede kontrakter til værterne.
Man har med andre ord lønnet folk som Colbert og Kimmel, som befandt vi os stadig i talkshowenes kronede guldalder. Den samlede udbytteværdi af Colberts shows opgøres til omkring 60 mio. dollars; altså taber selskabet bag 40 mio. dollars om året på showet.
Noget af det samme er ganske givet tilfældet for Kimmels show på ABC (som faktisk havde endnu lavere seertal end Colberts). Og derfor må man også antage, at beslutningen om at afvikle det for længst var blevet taget. Man har blot ikke kunnet ophæve kontrakten (der løber omkring et år endnu) uden en klar og gyldig grund. En sådan har Kimmel så ganske tåbeligt og ubetænksomt selv leveret med sin absurde monolog.
Sponsorerne, der allerede var trætte af Kimmels konstante politisering og faldende seertal, lagde efter sigende voldsomt pres på ABC (og dets moderselskab Disney) efter Kimmels både tåbelige og faktuelt forkerte kommentarer. Ret hurtigt reagerede ledelsen på ABC ved at forlange, at Kimmel skulle dementere og undskylde for sine kommentarer i programmet den følgende dag.
Hvad der derpå skete, er lidt uklart. Kilder fra internt i ABC antyder dog, at Kimmel nægtede at undskylde – og endda planlagde at komme med flere anklager mod Trump og MAGA-folkene.
Det kan man alt efter humør anse som enten idiotisk eller beundringsværdigt af Kimmel, men hans trodsige beslutning førte ret direkte til, at showet blev trukket af skærmen.
At alt dette skulle være beviser for fascistoide tendenser, angreb på ytringsfriheden eller udtryk for Trumps narcissisme – som de demokratiske medier og derfor følgende også samtlige danske ”eksperter” har buldret afsted med i dagevis – er det rene og skære nonsens.
Det var en forretningsbeslutning af ABC. En, de efter alt at dømme havde besluttet at træffe for længe siden, da Kimmel - som i tilfældet med Stephen Colberts Late Show på CBS – kostede for meget og gav for lidt igen.
Det tog de danske medier omtrent en uge at nå fra en behersket forargelse over drabet på en fredelig debattør til igen at udhænge Trump som skurken; nu med et ekstra Lord Voldemort-twist. Eller som Kristian Mouritzen fra Berlingske i sin analyse d. 20/9 beskriver det: ”Trump er ved at få monopol på ”sandheden”. Det kan få konsekvenser for ytringsfriheden i USA”.
Igen; dette er en analyse i en engang fornuftig borgerlig avis i Danmark. Den samme, der så sent som til valget i november 2024 kritiserede demokraterne for en alt for endimensionel og overdreven hadkampagne mod alle Trumps støtter. Nu er man så faldet i præcis samme ynkelige fælde.
Mod bedre vidende lader danske medier som om, ingen i USA længere tør kritisere Trump – selvom størstedelen af offentligheden derovre ikke bestiller ret meget andet.
Ligeledes udlægges en lang række fyringer – fra ukendte offentlige ansatte til kendisser som Kimmel – nogenlunde således: ”De mistede deres job, efter kritik af Charlie Kirk”.
Og nej, ingen har nogensinde mistet jobbet på ikke at hylde Kirk – eller for den sags skyld for at kritisere ham. Men derimod for åbenlyse og perfide fejringer af den offentlige henrettelse af ham.
Dertil er at sige – og det ved pressen i Danmark udmærket, selvom man lader som det modsatte – at disse mennesker jo ikke blevet fyret af Trump eller på dennes direktiver. Deres egne arbejdsgivere har valgt at gøre det. Det kan man så være enig i eller ej. Men at tro, mediegiganter som ABC på nogen måde tager ordrer fra Trump, er absurd.
Man kunne jo lave sammenligningen (omkring Kimmels fyring) med følgende, tænkte situation: Hvis en kendt, offentlig person i Danmark var blevet brutalt skudt ned foran kameraerne, og en nyhedsoplæser fra Tv2 åbenlyst sad og fejrede det med grin, flag og hån mod den afdøde, så er det svært at forestille sig, denne vært ville beholde sit job ret længe. Kritikken ville vælte ind fra offentligheden, herunder altid medieårvågne politikere; men beslutningen ville træffes af Tv2’s egne chefer. Og den ville ske prompte.
Alt dette ignoreres behændigt af danske medier i deres USA-dækning. Her vil man meget hellere, som utallige gange før, sælge det eneste narrativ, man efterhånden synes at kunne stave sig frem til; at Trump er en fascist, der vil lukke ned for ytringsretten, fængsle eller fyre sine kritikere og afvikle det frie samfund.
Det har meget lidt at gøre med virkeligheden. Men den slags ubetydelige detaljer synes ikke rigtig længere at genere en danske journaliststand, der i sin USA-dækning bliver stadig mere endimensionel og pinagtig.
Anders Næsby, september 2025
Tilføj kommentar
Kommentarer