Drabet på Charlie Kirk

Sent om aftenen dansk tid d. 10. september 2025 bredte nyheden sig i medierne om, at den 31-årige konservative stjerne Charlie Kirk var blevet skudt under et debatmøde på Utah Valley University; netop som han var i færd med at afholde af de Q and A-møder på universiteter, han gennem små ti år har skabt sit navn på.

De første meldinger gik på, at det var kritisk, og at lægerne kæmpede for at redde hans liv. Hurtigt bredte der sig også på sociale medier som Twitter (nu X) et par horrible videoer af selve attentatøjeblikket. På en af disse ser man Kirk tale; midt i en sætning lyder skuddet, hvorefter hans hoved falder en smule til siden og blodet vælter ud af halsen. Stod denne frygtelige video til troende (det er svært at vide med sikkerhed i disse AI-tider), sad man ikke med en fornemmelse af, at han havde nogen chance for at overleve. Er halspulsåren først skudt over, er løbet kørt.

Der gik da heller ikke længe, inden de første ubekræftede meldinger kom om, at Charlie Kirk var død. Belært af tidligere fejl holdt de officielle medier sig fra at erklære ham død, indtil det var endegyldigt bekræftet – hvilket det så blev omkring kl. 22.30 dansk tid. Bekræftelsen kom fra Kirks arbejdsgiver Turning Point USA – en organisation, han selv havde været med til at stifte – og få minutter senere tweetede Donald Trump også nyheden. Den dybt berørte præsident kendte personligt Kirk og tillagde den unge mand en del af æren for sin valgsejr i 2024.

Charlie Kirk blev født d. 14. oktober 1993 i Chicago, Illinois. Hans offentlige karriere begyndte allerede som 18-årig, da han stiftede sin organisation. Han skabte sig de følgende fire-fem år gradvist og tålmodigt et navn ved at tage rundt på universiteter og indgå i debatter med de unge studerende. Kirks mission med dette var en urokkelig tro på, at alle kunne omvendes gennem debat. På dette tidspunkt havde republikanerne et alvorligt problem med netop den unge vælgergruppe; således virkede Det Republikanske Parti håbløst ude af trit med en ungdom, der i de år mere og mere styrede mod venstre. Faktisk havde republikanerne ikke rigtig haft fat i ungdommen siden Reagans tid.

I begyndelsen skete der da heller ikke det store. Kirk debatterede med nogle få – og ofte ret fjendtligt indstillede – studerende forskellige steder i landet. Men som tiden gik, vendte tingene for ham. Debatmøderne tiltrak stadig flere interesserede og begyndte at gå viralt. Det var især det faktum, at Kirk faktisk var villig til at debattere indgående med alle, også dem der kom til møderne med en modvillig holdning, der vandt folk over. Og trods en kantet og til tider hård retorik var Kirk aldrig nedladende over for dem, der faktisk stillede sig op og debatterede mod ham.

Med tiden skete der da også det, at han blev lidt at et hit på sociale medier – og gennem navnlig de sidste fire-fem år var hans debatmøder så store begivenheder, at tusindvis dukkede til dem. Hans indflydelse blev faktisk så markant, at flere iagttagere vurderer, at Kirk har spillet en central rolle i, at Trump gennem årene har store dele af ungdommen til sig; og derved faktisk har været med til at afgøre præsidentvalget i november 2024.

Bagsiden for Kirk har så været en tiltagende vrede vendt mod sin person. Hvor han i begyndelsen altid var helt alene afsted til sine debatmøder, måtte han efterhånden i stigende grad se sig nødsaget til at medbringe beskyttelse. Truslerne mod ham og hans familie voksede, ligesom der i dagene op til hans rallies altid var voldsom virak på de universiteter, det skulle foregå på. Hvor især en altid vågen og tilstedeværende radikal venstrefløj fandt hans holdninger uacceptable. Og derfor, som f.eks. til det seneste, fatale debatmøde, lavede store underskriftindsamlinger for at få ham aflyst.

Netop universiteternes stigende venstredrejning, cancel culture og wokeisme var Kirks hovedmodstander. Han betragtede simpelthen læringen på mange amerikanske universiteter som endimensionel hjernevask; og derfor gjorde han en dyd af at møde de unge og debattere med dem personligt. Denne noble mission skulle han desværre d. 10. september 2025 betale med den højeste pris.

Kan venstrefløjen i USA bebrejdes for drabet?

I såvel Trumps tale om afdøde Kirk senere på aftenen amerikansk tid og fra en lang række konservative mediestemmer, som i mange tilfælde kendte Kirk personligt – som Dave Rubin, Megyn Kelly og Tim Pool – har man, ud over at begræde tabet af den afdøde, påstået, at venstrefløjen i Det Demokratiske Parti er medansvarlig for drabet.

Indledningsvis skal det klart siges, at meget endnu ikke vides. Umiddelbart efter attentatet bredte sig videoer af politiet, der anholdt en ældre mand; dennes identitet blev derpå ret hurtigt bredt på sociale medier med både billede og navn, indtil ubekræftede rapporter dukkede op om, at politiet stadig jagtede den virkelige gerningsmand. Hvorfor den ældre herre så faktisk blev anholdt af politiet, vides endnu ikke; men han er nu sat på fri fod igen – og skulle ifølge myndighederne i Utah ikke være direkte involveret i attentatet på Kirk.

Det skal også klart fastslås, at en stor del af demokraternes politiske lederskab – som Joe Biden, Barack Obama og Kamala Harris – har været ude med utvetydige fordømmelser af det hændte.

Gerningsmandens motiv kendes naturligvis heller ikke, hvorfor det kan være vanskeligt at tolke en masse i et politisk narrativ.

Når alt dette er klargjort, har de vrede konservative stemmer måske alligevel en pointe omkring i hvert fald venstrefløjen af Det Demokratiske Parti. Denne har således gennem et årti svælget i og i flere tilfælde direkte hyldet voldelige handlinger; hvilket beklageligvis også har været bakket op af ledende liberale mediestemmer som Van Jones, Joy Reid og Jen Psaki. Store dele af de demokratiske medier nærmest jublede i 2020. da hele bydele blev raseret og brændt ned i de såkaldte Black Lives Matter-riots efter George Floyds død.

De seneste par år har vi også set en stadigt voksende svælgen i vold på universiteterne vendt mod jødiske studerende, ligesom store dele af den unge venstrefløj sidste år jublede over nedskydningen af Donald Trump (som dog ikke blev dræbt) og den offentlige henrettelse af United Healthcares CEO Brian Thompson. I aftes vrimlede det da også hurtigt med usmagelige opslag på sociale medier, der jublede og hyldede nedskydningen og drabet på Charlie Kirk.

Selvom ingen medieværter, såsom de førnævnte, har lavet offentlige hyldesttaler over drabet, så har de førnævnte værter – og en nærmest ufattelig lang liste af andre navne i mediebranchen – faktisk gjort sig skyldige i gennem flere år at have opildnet indirekte hertil gennem en næsten perverteret retorik; republikanske stemmer som f.eks. Trump og Kirk er uden tøven blevet kaldt fascister, nazister og endda Hitler. Man har sammenlignet f.eks. det at have en mening om transkønnedes deltagelse i kvindesport med ”folkemord” – og der er åbnet talt om og opildnet til fysiske oprør; også blandt såkaldt ansvarlige mediekendisser.

Når en så grotesk diskurs får lov at dominere, er der ikke langt til, at nogle – og det så er enkeltindivider med psykiske problemer eller rabiate ideologer – griber til handling. Det er præcist denne eksplosive offentlige diskurs, præsidenten også adresserede i sin vemodige tale om Kirks død i aftes; og erklærede utvetydigt, at alt dette nu må stoppe.

Om det så faktisk sker, kan ikke vides. Mere realistisk er det nok, at bålet under en i forvejen overophedet offentlig stemning i USA vil få yderligere næring de næste dage; og at sorg på den konservative fløj også hurtigt vil blive til vrede, efter at bevægelsen har mistet en af sine mest betydningsfulde og indflydelsesrige ikoner.

Charlie Kirk efterlader sig en enkehustru, Erika, og to små børn.

Anders Næsby, september 2025