Amerikanerne har traditionelt hyldet deres egen historie. Det er da også derfor, der er lavet utallige film om eller med udgangspunkt i amerikansk historie. Nogle af delene helt ud i ekstremerne; der findes vel således knap en pistolduel fra det vilde vestens tid, der ikke er filmatiseret mindst ti gange.

Hen under eftermiddagen d. 30. marts 1981 forlod den nyligt indsatte amerikanske præsident Ronald Reagan det hotel, Washington Hilton, hvor han netop havde holdt endnu en af de taler, der i en lind strøm følger med i jobbet. Lidet kunne han vide, at han få øjeblikke senere skulle befinde sig i akut livsfare – og at USA blev kastet ud i et kaotisk døgn, hvis konsekvenser kunne være blevet ubegribelige.

Der er næppe nogen delstater i USA med så unik en historie som Texas. Her udkæmpedes d. 21. april 1836 ved San Jacinto – ca. 50 km nord for den nuværende storby Houston – et slag, der afgjorde ikke alene statens fremtid, men også fik ufattelig stor betydning for USA's videre udvikling. Selvom det på dette tidspunkt faktisk foregik uden for USA's grænser.

I den vestlige del af Maryland, på de landlige og søvnige naturområder ved Antietam Creek, udkæmpedes d. 17. september 1862 et slag, der selv efter den blodige amerikanske borgerkrigs standarter chokerede befolkningerne på begge sider i sin horrible gru.

Sent om aftenen d. 5. marts 1770 skulle en lille, lokal begivenhed i Massachusetts give genlyd overalt i det enorme britiske imperium – og medføre store konsekvenser for Amerikas fremtid.

Et af de store amerikanske litterære hovedværker er ”The grapes of wrath” (Vredens Druer) af John Steinbeck fra 1939. I denne klassiker følger læserne en fattig bondefamilie fra Oklahoma, der grundet eksterne naturbegivenheder helt uden for deres kontrol mister alt; og ligesom mange andre i 1930’erne forlader de deres jord for at søge lykke og velstand længere mod vest, helt ovre i det forjættede Californien.

Et af den amerikanske histories største mysterier handler om 112 menneskers sporløse forsvinden og rækker helt tilbage til den tidligste kolonitid i, hvad der i dag er USA. Her mere end 400 år senere ved historikerne stadig ikke, hvad der egentlig skete med kolonisterne i Roanoke-kolonien i slutningen af 1580’erne.

I 1919 ratificerede Kongressen i USA det 18. forfatningstillæg - og godkendte derved den måske mest kontroversielle (og i bagklogskabens ulideligt klare lys) tåbelige lovtekst i landets historie. Som et forsøg på at komme, hvad man mente var roden til mange af USA's sociale problemer til livs, forbød man på nationalt niveau produktion, transport af og handel med alkoholiske drikke - interessant nok forbød loven ikke specifikt indtagelse af alkohol i sig selv.