Efter Hamas’ horrible angreb mod civile israelere lørdag d. 7/10 2023, har Israel/Palæstina-konflikten igen fundet sin vej til centrum af amerikansk politisk debat – som det i øvrigt er tilfældet i næsten alle andre lande i verden.
De frygtelige billeder af sønderskudte biler og barnevogne, nedskydninger af festivaldeltagere og panikslagne gidsler der føres væk for øjnene af deres pårørende, har været chokerende. Og alligevel har rapporterne fra de angrebne kibbutzer som Kfar Aza og Be’eri i nærheden af Gaza om muligt taget tingene til et endnu mere modbydeligt niveau; højgravide kvinder har fået skåret deres ufødte børn ud af maven, mens småbørn og babyer på bestialsk har fået hugget hovederne af.
Hamas har derved adopteret nogle af de mest frygtelige fremgangsmåder fra Islamisk Stat, da disse nedslagtede etniske grupper som yazidierne i 2014-15. Og det siges, at selv erfarne og hærdede israelske IDF-soldater, der ellers har oplevet lidt af hvert gennem årene, er i decideret chok over brutalitetens blodige omfang.
Blandt de ledende amerikanske politikere har udmeldingen været ganske klar; over en bred kam støttes Israel (også langt mere klart end blandt de altid vævende europæiske politikere), og der er allerede militærstøtte på vej til Mellemøsten. Præsident Biden har de seneste dage helt usædvanligt oplevet at blive rost blandt sine republikanske modstandere; hans utvetydige og meget klare støtte til Israel – og tilsvarende fordømmelse af Hamas – har ræsonneret godt i USA, i såvel Kongressen som blandt befolkningen.
Donald Trump har naturligvis på vanlig selvcentreret vis været ude med en melding om, at angrebene aldrig ville være fundet sted, hvis han havde siddet i Det Hvide Hus – men ellers har førende republikanere som Ted Cruz, Josh Hawley og Mitch McConnell offentligt rost præsidentens hidtidige håndtering af Israel-krisen.
Israel har da også traditionelt været et af de få emner i amerikansk politik, som demokrater og republikanere var stort set enige om; støtten til den jødiske stat og USA's måske nærmeste militære allierede har således siden Israels oprettelse i 1948 været opretholdt, ligegyldig hvilket parti der har siddet i Det Hvide Hus eller domineret Kongressen.
Alligevel synes noget at været under forandring i disse år, navnlig blandt yderliggående dele af Det Demokratiske Parti. Der har således siden lørdag d. 7/10 været flere eksempler på pro-palæstinensiske rallies (offentlige politiske støttemøder), hvor Hamas og angrebene i mange tilfælde er blevet utvetydigt hyldet. Den slags er beklageligvis ikke noget usædvanligt syn i europæiske byer, men det er et relativt nyt fænomen i USA.
Flere ledende medlemmer af den rabiate Black Lives Matter-organisation har også de seneste dage offentligt erklæret støtte til ikke blot det palæstinensiske folk, men også Hamas-organisationen. Volden er, ifølge organisationen, legitim og endda nødvendig. Ligeledes har de otte såkaldte The Squad-medlemmer af Kongressen – den vel nok mest yderligtgående gruppering i Det Demokratiske Parti – været ude og forsvare Hamas’ angreb.
To af gruppens medlemmer, Alexandria Ocasio-Cortez og Rashida Tlaib, har givet Israel den fulde skyld for, at angrebene kom, mens to andre, Cori Bush og Ilhan Omar, har kaldt Israel for et apartheidstyre og landets modangreb for ”krigsforbrydelser”.
I Danmark er den slags vilde udtalelser blandt venstreorienterede journalister og såkaldte eksperter langt fra usædvanligt, når det kommer til Israel/Palæstina. Men i USA er det nye toner, navnlig når der er tale om magtfulde medlemmer af Kongressen.
Det har da også med det samme medført interne diskussioner og splid i Det Demokratiske Parti. Præsident Bidens pressesekretær Karine Jean-Pierre har de seneste dage måttet klargøre, at The Squad på ingen måde taler for hele partiet – og hun har på det kraftigste fordømt partimedlemmernes udtalelser og holdning.
Bidens beslutning om ikke alene at støtte Israel politisk, men også sende en flådedeling ledet af hangarskibet USS Gerald R. Ford, et af verdens største og mest teknologisk avancerede, til Mellemøsten for at støtte Israels luftkampagne mod Hamas og Gaza har været hurtig og beslutsom; og som nævnt høstet stor ros blandt den brede amerikanske befolkning, presse og politiske kredse.
Det betyder dog ikke, at hele affæren ikke med tiden kan blive et politisk problem for Biden; ikke alene vil militær støtte blive dyr – og det er altid et problem i USA, hvor vælgerne i begge de store partier nødigt vil binde alt for store pengemidler i udenrigspolitiske konflikter – men USA kan også i værste fald risikere at blive trukket ind i en konflikt, man ikke ønsker at inddrages i. Stærke kræfter, navnlig blandt republikanerne, råber således i disse dage på aktioner mod Iran (som mistænkes for at støtte Hamas og for måske endda at være involveret i selve angrebene) – og vælger Biden og regeringen at rette fokus på Iran, politisk eller militært, kan situationen meget hurtigt eskalere.
I første omgang kan amerikanske flådefolk og piloter blive involveret i de israelske modangreb mod Hamas; og det kan også blive problematisk nok for regeringen. Det kan give USA problemer i visse kredse i det internationale diplomati, og det kan på det indenrigspolitiske plan øge risikoen for terrorangreb på amerikansk jord.
Hele affæren kan dog også vise sig at blive et problem for Biden frem mod det kommende valgår. For selvom amerikanske valg sjældent afgøres på udenrigspolitik – det kan tidligere præsidenter som Harry S. Truman og George Bush skrive under på – så kan den interne uenighed blandt demokraterne komme til at koste politisk. Det vil næppe skade Biden til selve præsidentvalget; vælgerne vil formentlig støtte hans kompromisløse og tydelige støtte til Israel. Men en tredjedel af Senatet og hele Repræsentanternes Hus er også på valg i november 2024. Og for de mange demokrater der skal vælges eller genvælges, kan det blive et problem, hvis der stilles spørgsmålstegn ved partiets holdning til Israel/Palæstina-konflikten.
Det er da også derfor, Biden-administrationen i disse dage så klart tager afstand fra The Squad og Black Lives Matter. Hvordan dette drama videre udspiller sig, er helt usikkert. Men det kan blive interessant at følge; for noget tyder på, Det Demokratiske Parti har fået sig et Israel-problem.
Anders Næsby, oktober 2023
Tilføj kommentar
Kommentarer