Det har længe været et velkendt fænomen, at den woke-kultur, der har redet den vestlige verden som en mare det seneste årti, er uadskilleligt forbundet med de amerikanske eliteuniversiteter. Her har den politisk korrekte bevægelse sit arnested, her er den blevet udbredt gennem fakulteter, professorer og studenterorganisationer gennem årene – og her har den nået nye og helt vanvittige højder de seneste 5-6 år.
Systematisk og skridt for skridt er nogle af verdens bedste og mest højt agtede universiteter såsom Harvard og Berkeley blevet forvandlet til endimensionelle og fordummende udklækningsanstalter for politisk korrekthed. Først ved at tillade overfølsomme elever, at de kunne ”fritages for ytringer”, de ikke brød sig om; man oprettede i misforstået hensyntagen såkaldte safe spaces, hvor ingen måtte ytre forkerte ord og ideer. Og derved påbegyndtes destruktionen af et af de bærende elementer gennem alle tider i den vestlige universitetstanke; at man skulle udfordres på egne idealer og synspunkter ved bl.a. at læse teorier, man var uenig med - således at den kritiske sans, givne ”sandheder” og egne individuelle holdninger og ideer blev slebet til og skærpet.
Dernæst tillod universiteterne, at overhysteriske elever kunne tage alt dette et skridt videre; nu kunne man også chikanere folk med andre meninger en ens egne – herunder både medstuderende og forelæsere med f.eks. et konservativt synspunkt – og få dem ”cancelled” fra at ytre deres holdning. Idealet om ytringsfrihed var derved på bizar vis blevet vendt på hovedet til en ret til frihed fra ytringer. Og dette har i mange tilfælde været gjort med korporlige, voldelige midler; igen, utroligt nok, uden at universiteternes ledelser har modsat sig denne utilstedelige pøbelopførsel.
Universiteternes ledelser ikke alene tillod denne dybt forkastelige og forkælede opførsel fra stadig større og mere højrøstede elevgrupper, i mange tilfælde støttede de dem faktisk også aktivt. Lærere fyredes for konservative, republikanske holdninger, og elever med forkerte politiske synspunkter kunne frit chikaneres til tavshed eller eksklusion. Resultatet har ikke overraskende været, at folk med ikke-woke holdninger enten har valgt at være totalt tavse eller simpelthen forlade disse læringsinstitutioner.
Det er for så vidt ikke noget nyt, at ekstreme venstreorienterede synspunkter har floreret i universitetsmiljøer, heller ikke blandt underviserne. Det nye er, at disse synspunkter nu ikke alene synes at være blevet normalen, men også de eneste accepterede. Og med sociale mediers ufattelige udbredelse har disse ideer – lad os samlet kalde dem wokeismen – på meget kort tid infiltreret det offentlige rum og samtale over hele verden. Medier, samfundsinstitutioner og internationale firmaer har alt for villigt spillet med; og almindelige mennesker verden over har modvilligt måttet omstille sig til en ny virkelighed, hvor humor, social samtale og selve sproget konstant er under et kritisk lys. For hvem bliver mon fornærmet næste gang?
I USA har denne udvikling været diskuteret længe. Republikanerne har ført kritikken, og flere og flere demokrater har også udvist bekymring herfor. Noget har da også tydet på, at et mætningspunkt for det woke måske endelig er nået. I hvert fald lider stadig flere af de store firmaer, der overekstatisk hoppede med på bølgen for få år siden, nu under deres egne statements. Der er da også flere ledende politikere i Det Demokratiske Parti, der nu aktivt tager afstand fra wokeismen.
Alt dette har man dog på ingen måde opdaget i universitetsmiljøerne, hvor man stadig brager videre med den ekstremistiske linje; jo skørere og mere yderligtgående ideerne er, jo mere velvilligt ses der på dem.
Tragedien i Israel førte til et voldsomt selvmål på Harvard
Men for nylig skete så en voldsom begivenhed et helt andet sted i verden, der måske for første gang kommer til at føre virkelige forandringer med sig – og kan blive begyndelsen til genoprettelsen af de engang så velansete universiteter. Det brutale og hensynsløst blodige terrorangreb mod Israel d. 7. oktober 2023 – med over 1000 døde og hundredvis af kidnappede israelere til følge – sendte chokbølger gennem USA; og politikere fra begge partier (med nogle få iøjnefaldende, svært udskældte undtagelser) fordømte det på det kraftigste.
Men universitetsmiljøerne i USA, der gennem en årrække har prædiket ekstremistisk, venstreorienterede synspunkter...? De hyldede i mange tilfælde angrebene. Med hujende stormøder, sange om at dræbe jøder og endda formaninger om, at Hamas intet har gjort galt. Hele 33 studenterorganisationer på Harvard udsendte således allerede på dagen for angrebene d. 7. oktober en erklæring, hvori man helhjertet støttede Hamas’ ”frihedskamp” og alene gav Israel skylden for at være blevet angrebet.
Og netop dette brev synes at være det ene skridt, der endelig gik for vidt. For mange af de hovedrige alumner (tidligere studerende, der stadig aktivt støtter lærestedet) – og hvis donationer i høj grad er med til at drive universiteternes økonomier – er rasende over de studerendes utvetydige terrorstøtte. Og flere af dem, herunder den indflydelsesrige milliardær og investeringsfond-direktør Bill Ackman, har forlangt alle underskrivernes navne offentliggjort; så de kan gøre deres ypperste for, at disse idioter aldrig nogensinde bliver ansat i deres organisationer og firmaer. Den blacklisting og cancelling, de woke universitetsstuderende i årevis har støttet aktivt, har derved paradoksalt nok nu ramt dem selv.
Ikke overraskende har denne udmelding sat en skræk i livet på de terrorstøttende Harvard-studerende. Mange af dem har i panik prøvet at fjerne deres navne fra den oprindelige støtteerklæring, andre ynker i medierne over ”hadet mod dem i denne svære tid”. Og forlanger i fuld alvor, at universiteterne skal give dem økonomisk støtte til psykologhjælp. Ikke mange i den offentlige debat i USA, ud over de studerende selv, kan i disse dage finde medlidenhed med dem.
Debatten i USA kører netop nu på de højeste følelsesmæssige nagler, og den skal nu nok tone ned i den kommende tid. Derfor vil den umiddelbare storm, hvad angår Israel/Palæstina, nok også stille og roligt lægge sig igen. Men derfor kan hele affæren med støtteerklæringerne til terror alligevel vise sig at få mere varige konsekvenser. For store dele af det amerikanske erhvervsliv og dybt inde i Det Demokratiske Parti – begge indflydelsesrige instanser, der i en årrække har gennemgående har støttet wokeismen – har nu for alvor fået øjnene op for, hvad der faktisk foregår i den. Og der kommer formentlig til at blive kigget mere kritisk på de mest rabiate bevægelser i de kommende år.
Det har da også været bemærkelsesværdigt, hvor klar i mæglet både Kongressen og Det Hvide Hus har været omkring angrebene mod Israel. Joe Biden har gennem sin præsidenttid været anklaget for nølende og uforståelige udtalelser, men her har han været fuldstændig tydelig. Faktisk så meget, at de Biden-støttende europæiske medier har været slemt overraskede.
Som altid, når det gælder Israel, er de danske og europæiske medier svært farvede af deres anti-israelske grundholdning. Det er da også derfor, man f.eks. i Danmark efter det første chok d. 7. oktober har kunnet opleve, hvordan medierne langsomt men sikkert har drejet deres fokus; det handler nu næsten udelukkende om, hvor synd alting er for palæstinenserne i Gaza. Der gives fri taletid til såkaldte ”eksperter”, der egentlig blot er ekstremistiske, Israel-hadende aktivister – og israelerne kritiseres igen og igen for at kæmpe tilbage. Selvom det er, hvad enhver anden regering og stat ville have gjort i den givne situation.
Sådan er den amerikanske diskurs bare ikke på Israel-området. Her er der endnu en dyb og politisk bred støtte til det jødiske land; og det er den realitet, de aktivistiske studerende er vågnet op til efter deres pinligt usympatiske støtteerklæring til terror og Hamas. Man kan da håbe, dette kan være starten på en svært nødvendig reform af de amerikanske universiteter.
Anders Næsby, oktober 2023
Tilføj kommentar
Kommentarer