Dette medie har tidligere beskrevet den grufulde brandkatastrofe, der udspillede sig på Hawaii-øen Maui i august 2023. Dengang spillede menneskelig inkompetence en ganske markant rolle i kraftigt at forværre en allerede uheldig situation; det virker bestemt også til at være tilfældet i den nuværende tragedie i og omkring Los Angeles.
De danske medier har, modsat brandene på Maui, denne gang faktisk beskæftiget sig med historien i Californien og dækket den intenst; herunder at sende flere reportere til området for at stå i udbrændte gader og tale i klichéfyldte floskler. Til gengæld har de som sædvanlig ikke rigtig forstået, hvorfor det hele er gået så galt. De snakker mest om klimaforandringer og rapporterer hånende om ”fake news” i henhold til de konspirationsteorier, der i disse dage florerer på livet løs; herunder en eksplosivt voksende kritik af ledende ansvarlige i delstaten. Bl.a. fostret af en række Hollywood-kendisser, hvis hjem er destruerede af flammernes rasen.
Tager man udelukkende de danske mediers udlægning af historien – og det er stort set aldrig en god ide, når det kommer til amerikanske forhold – kunne man nemt få det indtryk, at brandkatastrofen er født af et nærmest uhørt sammenfald af uheld; en ulykkelig hændelse, a perfect storm af skæbnens mest underfundige luner.
Men som altid er denne udlægning i bedste fald mangelfuld og i værste fald totalt fordrejet. For der er i høj grad tale om, at menneskelige faktorer har forværret og i nogle tilfælde direkte gjort sig medskyldige i en katastrofe, som indtil videre har kostet mindst 27 personer livet, lagt op mod 20.000 hektarer øde og kostet utallige milliarder i nedbrændte værdier – herunder nogle af verdens mest mondæne boligområder.
Midt i forvirringen og kaosset omkring ekspanderende brande og hundredtusindvis af flygtende eller evakuerede borgere tegnede der sig ret hurtigt et billede af, at myndighederne i Californien og i særdeleshed omkring Los Angeles var håbløst uforberedte – og tilsyneladende overhovedet ikke anede, hvordan de skulle håndtere problemet.
Bemærkelsesværdig var f.eks. rapporterne om, at flere af de lokale vandreservoirer – som bl.a. opdæmmes til brug for brandfolk i en delstat, der ganske ofte rammes af skovbrande – stod gabende tomme som følge af politisk svigt.
Denne kritik nåede ret hurtigt delstatens guvernør Gavin Newsom (D), der indledningsvis benægtede, at historien overhovedet var sand. Det fik straks flere demokratiskvenlige medier til at hoppe med på vognen og kalde påstandene ”fake news” – hvilket førte til en række ret bizarre indslag, da de samme medier klippede til udsendte reportere, som ude ved frontlinjerne kunne bekræfte, at brandfolk flere steder faktisk stod uden vand. Som selvsagt gør ildbekæmpelse temmelig meget sværere.
Mange tv-seere sad således måbende over de bizarre billeder af desperate brandfolk, der prøver at opsamle en smule væske fra vandpytter med orange plastickegler for derpå at smide denne lille smule fugt mod ildinfernoet. At noget sådant har en meget begrænset effekt, behøver man ikke være brandmand for at forstå.
Det er ydermere kommet frem, at Newsom og de ledende demokrater i staten har nedprioriteret skovdriften, herunder den kontrol med og beskæring af vildvækst nær kritiske områder, som tilsyneladende har været med til at give næring til brandene.
Californiens guvernør, som efter sigende har sit blik fikseret mod at vinde Det Demokratiske Partis nominering til præsidentvalget i 2028, turnerer netop nu på stort set samtlige nyhedsmedier for så at sige at slukke de politiske brande, udglatte og forsøge at sende aben videre. Vel vidende, at hans håndtering ikke ligefrem virker imponerende for en mand med ambitioner – og som i forvejen har været kritiseret for sin alt for progressive og woke regeringsførelse i USA's befolkningsmæssigt og økonomisk set største stat. Han er dog ikke lykkedes med at svare præcist på ret meget; faktisk har man efter flere af interviewene mere et indtryk af, at Newsom ikke rigtig aner, hvad der foregår i den stat, han skal forestille at lede.
Newsom har ikke desto mindre ret så langt, at han på ingen måde er den eneste, der har fejlet i politikken frem mod og håndteringen af brandkatastrofen. Det totale svigt står mere og mere tydeligt frem på næsten samtlige niveauer, jo mere der graves i historien.
Inkompetence, DEI-politik og rejser til Afrika
Midt i balladen kan Gavin Newsom måske finde en smule trøst i, at andre er under om muligt endnu større pres. Den ledende politiker, der lige nu er udsat for størst kritik, er Los Angeles-borgmesteren Karen Bass, hvis ageren i hele affæren da også mildest talt er besynderlig. Hun befinder sig i sit livs politiske stormvejr; og synes helt ude af stand til at forstå, hvordan hun skal håndtere de mange og kritiske spørgsmål fra pressen. Måske fordi hun aldrig rigtig har fået dem før som progressiv demokratisk borgmester i en af de mest progressive og demokratiskvenlige byer i USA.
Da brandene startede omkring 7. januar, befandt hun sig i Ghana, hvor hun deltog i en politisk konference; og hvis man her studser over, hvad i alverden jobbet som borgmester i LA har at gøre med ghanesisk eller afrikansk politik, så står man ikke alene med en sådan undren.
I sin tid som medlem af Repræsentanternes Hus var Bass en del af en komité for afrikansk-amerikanske relationer, hvilket hun dedikerede en stor del af sin tid til. Men da hun indsattes som borgmester i Californiens største by i slutningen af 2022, lovede hun, at alt dette nu var fortid; og at hun følgelig ville koncentrere al sin tid på Los Angeles-borgernes ve og vel. Dette løfte har hun dog på ingen måde holdt; og har utallige gange rejst frem og tilbage mellem USA og et Afrika, der synes at interessere hende langt mere end lokale byforhold.
Et par dage efter, at brandene var brudt ud, valgte hun så endelig at vende tilbage til LA; underligt nok var hverken hun eller hendes stab tilsyneladende forberedt på, at der nok ventede kritiske spørgsmål ved landingen. Man kan i den forbindelse undre sig over, hvad hun faktisk har lavet på den omkring 20 timer lange hjemtur.
I et helt absurd tv-klip, der siden er delt utallige gange på sociale medier, stod Karen Bass således i lufthavnen d. 10. januar og stirrede tomt ud i luften, mens en journalist prøvede at få svar på, at hun skammede sig, ville gøre noget anderledes eller blot ville dele sine videre planer for redning og brandbekæmpelse. Seancen stod på i et meget langt og pinligt minut, inden hendes stab fik hende gelejdet videre.
Ret meget bedre gik det hende ikke i en planlagt pressekonference, hvor hun fik vrøvlet sig igennem med ikke-svar og misvisende oplysninger; herunder at henvise til en hjemmeside for akut hjælp, som hun ikke selv kunne eller forstod navnet på.
Noget af det, pressen ønskede svar på, var bl.a., hvorfor hun kort inden brandene havde gennemført en besparelse på mere end 18 mio. dollars på brandslukningsdepartementet.
Der er selvsagt her tale om ekstremt uheldig timing i forhold til den nyligt opståede katastrofe, som var svær at forudsige; og hun forbander sikkert sig selv over beslutningen. Men kønt ser det ikke ud, og hendes kritikere har alene med besparelsen virkelig fået brugbar ammunition.
Det er også kommet frem, at Bass af en eller anden grund ikke har aktiveret flere kommunale hjælpekorps, der formentlig kunne have ydet vital hjælp; herunder det såkaldte Crisis Response Team, som bl.a. at uddannet specielt til kriser som denne.
På sigt er det muligvis endnu mere alvorligt for Bass, at hun som borgmester – i øvrigt med begejstret støtte fra Newsom – har presset speederen helt i bund i forhold til de DEI-tiltag, som ellers er under stadig større pres overalt i USA (det har man bare ikke rigtig opdaget i det evigt progressive Californien).
Bass har i den forbindelse skåret store dele af de infrastrukturelle First Response-mandskaber – eller rettere flyttet midlerne over på politisk korrekt DEI-politik og andet nonsens, der ikke redder så meget som ét menneske eller bidrager til at slukke nogen som helst brande.
Disse tiltag har selvsagt også ramt et traditionelt mandsdomineret erhvervsdomæne som brandvæsenet, der derfor heller ikke har undgået voldsom kritik den seneste tid. Flere konservative medier og meningsdannere anklager simpelthen brandmyndighederne for at have kludret i arbejdet ved at prioritere DEI-politik frem for brandslukning og sikkerhed.
Påstandene har fået næring som følge af en række ret pinlige hvervnings- og kampagnevideoer, hvor ledende folk i LA’s brandvæsen – selvfølgelig alle håndplukket, fordi de som minoritetspersoner passer ind i et bestemt DEI-narrativ – prædiker om, at det er vigtigt at få så mange minoritetsgrupper som muligt ind som brandfolk. Og at det åbenbart er vigtigt ”at kunne se sig selv i de reddere, der hjælper én ud af en brændende bygning”.
Kristen Crowley, der siden 2022 har været brandchef i Los Angeles, brillierer bl.a. i en af disse videoer, hvor hun taler vidt og bredt om at være korpsets første lesbiske leder; og om at brandvæsenet under hende skal prioritere DEI-initiativer og kurser i ikke at fornærme minoritetsgrupper.
Selvsamme Crowley raser i øjeblikket over de besparede 18 mio. dollars, som hun mere end antyder er medskyldige i, at brandene raserer med ukontrolleret styrke. Det underlige er bare, at hun har kørt videre med og endda optrappet sin verdensfjerne DEI-politik – herunder at sætte flere millioner af dollars af til sådanne initiativer – også efter at besparelserne blev kendt.
Endnu mere bizar er en anden video fra selvsamme brandvæsen i LA, hvor en viceleder i korpset ved navn Kristine Larson – som også bærer titlen Diversity Chief – gør sig munter over folk, der stiller spørgsmålstegn ved, om hun, en overvægtig, sort, lesbisk kvinde, kan bære en mand ud af en brændende bygning; og derpå helt ubegribeligt siger, at mænd i sådanne tilfælde selv er skyld i at have bragt sig i sådanne omstændigheder – og derfor, må man formode, på en eller anden måde faktisk fortjener at dø.
Også andre steder synes DEI-politik at have været prioriteret over basale fornødenheder og befolkningens sikkerhed. Janisse Quinones er CEO for Los Angeles’ vand og energi; siden sin tiltrædelse i maj 2024 har denne leder af vital infrastruktur – udnævnt af Karen Bass – gang på gang turneret i pressen med sit ønske om at sætte DEI-politik øverst på dagsordenen; men samtidig helt negligeret sin vigtigste opgave med at sikre vandforsyningen. Hun er således den mest direkte ansvarlige for, at brandvæsenet simpelthen står uden vand i slangerne. Men som alle andre ledere i denne krise har hun mest svaret på kritik ved at bebrejde alle andre end sig selv; og i flere pressemøder antydet, at brandfolkene, naturen og endda ofrene i stedet skal bebrejdes.
Hvad satte brandene i gang?
Naturbrande er som nævnt på ingen måde et ukendt fænomen i Californien. Denne gang har ødelæggelserne bare nået et hidtil uset niveau – og derfor er der forståeligt også en stigende interesse for at finde ud af, hvad der satte dem i gang.
Det kan være en ren tilfældighed, startet af naturlige grunde. Det er dog interessant, at der har været op mod syv forskellige større brande alene i LA County; og at disse synes at være startet næsten samtidig, men uafhængig af hinanden.
Der tales naturligvis som altid om klimaforandringerne. Og selvom det muligvis kan give grobund for visse forstærkende effekter af brandes vækst, virker det som beskrevet ovenfor i langt højere grad til at være uheldige omstændigheder kombineret med menneskeligt svigt og uduelighed, der ligger til grund for katastrofens omfang.
Til gengæld har der været flere rapporter om påsatte brande. Det affejedes i første omgang af flere medier som konspirationer, men politiet i LA har faktisk anholdt mindst 50 personer i færd med at påsætte brande. Gerningsmændenes kyniske logik har været, at der frit kunne plyndres, mens beboerne måtte flygte ud af deres huse. Om de så faktisk står bag de største og dødelige brande, eller blot efterfølgende har prøvet at udnytte den generelle forvirring, er vanskeligt at sige.
Også en flok unge naturvandrere er netop nu i fokus og under voldsomt pres, da videoer er dukket op fra omkring d. 7. januar, hvor de begejstret filmer brande på steder i Temescal Valley, de efter eget udsagn lige havde været. Og hvor den første og største af naturbrandene ifølge myndighederne opstod.
Hvad der end ligger til grund for en af de største og mest ødelæggende katastrofer i Californiens historie, så er der næppe tvivl om, at presset blot vil stige på de ansvarlige – og har det vist sig komplet uduelige – politikere og embedsmænd, der direkte og indirekte har medvirket til ødelæggelsernes omfang.
Det er endda slet ikke sikkert, det stopper her. For brandene er ingenlunde under kontrol endnu; og da de såkaldte Santa Ana-vinde i øjeblikket blæser op, må det desværre formodes, at ilden vil få yderligere næring.
Mere end 180.000 har i skrivende stund skrevet under på, at Karen Bass og Gavin Newsom bør træde tilbage omgående; og selvom det muligvis ikke i første omgang ender sådan, vil tragedien ganske givet kaste en mørk skygge over deres begges karrierer. Skygger, de muligvis aldrig igen kan undslippe politisk. Allerede nu ser det vanskeligt ud for Bass at blive genvalgt i 2026; især fordi, der formentlig snart – i hvert fald på føderalt niveau – sættes gang i en dybdegående undersøgelse af svigtets omfang, som vil belyse alle hendes fatale beslutninger.
For Gavin Newsom er det ikke utænkeligt, at drømmen om præsidentembedet nu endegyldigt og næsten bogstaveligt er brændt ned. For når han kan lade basal hjælp, beskyttelse og sikkerhed forfalde så voldsomt i en af de rigeste stater i USA, vil mange med en vis ret spørge sig selv, hvordan i alverden han dog skulle kunne varetage sikkerhed og lederskab i hele landet.
Anders Næsby, januar 2025
Tilføj kommentar
Kommentarer