Et af de store amerikanske litterære hovedværker er ”The grapes of wrath” (Vredens Druer) af John Steinbeck fra 1939. I denne klassiker følger læserne en fattig bondefamilie fra Oklahoma, der grundet eksterne naturbegivenheder helt uden for deres kontrol mister alt; og ligesom mange andre i 1930’erne forlader de deres jord for at søge lykke og velstand længere mod vest, helt ovre i det forjættede Californien.
Den fiktive roman tager udgangspunkt i de katastrofale – og særdeles virkelige – begivenheder, der plagede 30’ernes USA. Og som ramte mennesker i alle samfundslag; men ingen med større og mere brutal kraft end de midtvestlige farmere.
I 1934 havde USA’s måske værste økonomiske krise nogensinde, Den Store Depression, allerede kørt for fuld kraft i 4-5 år. Utallige havde mistet alt, og for småfarmere var muligheden for lån og økonomisk hjælp af nogen som helst art noget nær en umulighed. Lidet skulle de vide, at de netop dette år skulle rammes af et endnu hårdere slag; skabt af den måske værste miljøkatastrofe i landets historie. For det var netop i det sene forår 1934, at amerikanerne første gang skulle stifte bekendtskab med en af 30’ernes største plager; de skræmmende og enorme såkaldte dust bowls.
Disse forfærdende fænomener var gigantiske storme af tør jord, sand og støv, der som enorme rødsorte bølger rullede gennem store dele af landet med ustoppelig, ødelæggende kraft. Da det gik værst for sig i årene 1934-36 nåede stormene så langt væk som Chicago og endda New York, hvis indbyggere gik i decideret panik ved synet af den kilometerhøje mur af mørkt støv, der lydløst nærmede sig i horisonten. USA's største by blev da også følgende pakket ind i et lag af snavs, inden stormen endelig blæste ud i Atlanten.
Baggrunden for denne miljøkatastrofe var en kombination af geografiske, menneskelige og naturlige faktorer, som tilsammen skabte – ja, den perfekte storm.
Store dele af Midtvesten, navnlig det enorme Prærie-område, var siden slutningen af 1800-tallet blevet koloniseret og opdyrket af foretagsomme småfarmere. Disse havde med flid og møjsommeligt arbejde ryddet og dyrket jorden og skabt et levebrød for sig selv; men også uden at vide det lagt grundstenen til deres egen senere undergang. For kombinationen af rydning og dyrkning af jorden havde også drænet og udtørret jorden på de åbne vidder – og således gjort den mere sårbar for de voldsomme storme, der ofte plager USA's centrale hjerteland.
1 1930’erne ramtes hele landet ydermere af en række usædvanligt varme og tørre somre. Især Midtvesten blev hårdt ramt. Det kulminerede i 1936, der stadig står som den formentlig varmeste sommer nogensinde i USA. Kombinationen af ekstrem udtørring af jorden og den gennem generationer lange overdyrkning var en tikkende bombe; og den udløstes endeligt af en række voldsomme storme begyndende i maj 1934.
Snart efter var hele Midtvesten i kaos. Opdyrkede marker kvaltes af det tørre støv, kvæg faldt døde om grundet mangel på føde. Hele byer blev dækket af et sortbrunt, tørt lag. Fødevareproduktionen i store dele af det centrale land brød stort set sammen. Og det hele skulle blive værre af, at de følgende to år blev lige så slemme; med nye dust bowls til følge.
Ret hurtigt mærkede man følgerne i alle ender af USA. På østkysten lammedes en række af de store byer i flere dage, da støvstormen ramte. Der faldt i efteråret 1934 rød sne i det fjerne New England. Og præsident Roosevelt erklærede national undtagelsestilstand og allokerede alle tilgængelige nationale ressourcer til hjælp, om end der ikke var meget at undvære i disse fattige år.
Intet af det hjalp de mange småfarmere meget. Mange mistede alt i disse kritiske år, alt imens deres jord og levebrød bogstaveligt talt forduftede over fjerne byer langt, langt borte. Fra midten af 30’erne påbegyndtes derfor en masseemigration mod vest, i det spinkle håb om at genfinde den amerikanske drøm et andet sted. En del håbede, dette sted ville være det eksotiske og solskinslune Californien. Næsten 3,5 mio. mennesker forlod i disse år Midtvesten; den største enkeltstående migration i USA's historie.
For rigtig mange af disse ulykkelige skæbner forblev drømmen dog kun en drøm; selvom de med tiden assimileredes i deres nye hjem, kom mange sig aldrig over det tab, der kvaltes i de voldsomme jord- og støvstorme i midten af 1930’erne.
Anders Næsby, juli 2023
Tilføj kommentar
Kommentarer